Kanal København - et beslutningsforslag

Digital-TV

Venstre, Det konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har indgået en ”Mediepolitisk aftale for 2007-2010, der fastlægger udbygningen af jordbaseret, digitalt tv i Danmark. Aftalen indebærer at antallet af jordbaserede tv-stationer i Danmark mere end 10-dobles fra de nuværende 4 til over 40, da Danmark har mulighed for at sende fra 8 digitale MUX. Hver MUX kan sende 2, 4 eller 8 tv-stationer.
Partierne er enige om at den nuværende analoge  tv-sending  stopper 31. oktober 2009. I/S Digi-tv (DR og TV2/DANMARK) distribuerer MUX 1 og 2 og en privat operatør (Gatekeeper) skal drive MUX 3 til 6 på forretningsmæssige vilkår. MUX 7 og 8 er endnu ikke endelig afklaret.
Mediepolitisk aftale for 2007-2010 Beslutningspapir af 11. juni 2007

Public Service

Forligspartierne har aftalt følgende tv-stationer på MUX 1 og 2 der administreres af I/S Digi-TV:
-    DR1, DR2, TV2
-    ”Lokal Kanalen”
     Tegnsprogstolkede nyheder fra DR og TV2 i tidsrummet 17 – 20, udsendelser fra de regionale
     TV2-virksomheder i tidsrummet 20 – 21 og ikke-kommercielt lokal-tv i tidsrummet herudover.
-    DR’s nye børne-/historiekanal
-    En parlaments-tv-kanal
-    Yderligere DR-kanaler, alternativt udsendelse af DR-indhold i HDTV-kvalitet mv.

I/S Digi-tv har sat MUX 1 i drift, der sender DR1, TV2/DANMARK og TV2-regionerne.

Kanal København

Lokal-tv – ikke-kommercielt og kommercielt – har sendt i Danmark med stor succes siden 80-erne.
Kanal København er et godt eksempel på denne succes med et kulturelt, religiøst, etnisk og alsidigt programudbud, der er helt unikt sammenlignet med andre tv-stationer i Danmark. Fra de lokale bydelsreportager og storpolitiske debatprogrammer til dansk musik. Denne spændvidde i programudbudet har medført at Kanal København er placeret på top 20 – ud af 50 tv-stationer - i alle metoder for seermålinger.
 ”Mediepolitisk aftale for 2007 – 2010” og ”Beslutningspapir af 11. juni 2007” tager ikke tilstrækkeligt højde for at der skal være en lokal forankret adgang til den fremtidige digitale tv-platform.
TV-forbrug i Storkøbenhavn

Beslutningsforslag

Vi foreslår følgende:
1.    Mux 1 sender de aftalte kanaler, men de tegnsprogstolkede nyheder flyttes til DR1, DR2 og TV2 i
       Mux 1 eller 2.
2.    Den ledige kapacitet i Mux 1 anvendes til ikke-kommerciel og kommerciel lokal-tv.
       Ikke-kommercielt og kommercielt lokal-tv pålægges en public service forpligtigelse i form
       af ”Public Access” for borgere, organisationer og virksomheder i lokal-området.
3.    ”Lokal-kanalen” omfattes af ”must-carry” og licensindtægterne afholder omkostningerne til afvikling
       i Mux 1.
4.    Kanal København sender digitalt fra 1. januar 2008.
5.    Tilskudsreglerne for ikke-kommerciel lokal-tv ændres, så de tilpasses den digitale tv fremtid.
Brev til Kulturminister Brian Mikkelsen

Ydereligere information

Digital TV
Digi-TV 



Web-TV

Vi har gennem en række tv-programmer taget pulsen på politikere, embedsmænd, forskere og virksomheder i branchen, bl.a. Kulturminister Brian Mikkelsen, Mogens Jensen (A), Louise Frevert (DF), Holger K. Nielsen (SF), Ellen Trane Nørby (V), Per Clausen (E), Thomas Hammer-Jacobsen, Programchef i DR, Lasse Havndrup, Marketing-direktør i Craftwork, Carsten Corneliussen, Strategirådgiver for DR Distribution, Knud Erik Skouby, DTU, kontorchef Jørgen Lang Nielsen, IT- og Telestyrelsen, Jens Hoff, KU, Kristian Sveigaard, Microsoft, leder af Home Entertainment, Mette Lundberg, Chefkonsulent i IT-Branchen og Finn Möbius, Kommunikationschef i BFE.
Se programoversigten her.

Nærtv og fjernsyn

Danmark overgår til digital jordbaseret distribution af tv i november 2009.
Der er nedsat et embedsmandsudvalg som, inden 1. februar 2007, skal komme med forslag til, hvad det nye net skal have af indhold og hvorledes, det skal etableres og administreres.
Dette er en af de største mediepolitiske beslutninger, der skal træffes siden 80’erne, hvor DR’s monopol blev brudt og TV2 etableret.

”Nærtv og fjernsyn - et debatoplæg om digital tv i den globale landsby: Danmark” bidrager til debatten med spørgsmålene:
·
        Hvad skal indholdet være i det digitale sendenet?
·        Hvem skal eje det fysiske sendenet?
·        Hvilke krav skal der stilles til den digitale operatør; Gatekeeperen?
·        Hvorledes skal forbrugerinformationen organiseres?
·        Hvorledes prioriteres der mellem nærtv og fjernsyn? 
Læs mere her.